Skip to main content
Home
  • Møder
    • Mødetyper
    • AV-udstyr
  • Fester
    • Fest i Domus Medica
    • Musik
    • Praktiske oplysninger
  • Galleri
    • Møder
    • Fester
  • Om Domus Medica
  • Kontakt

Om Domus Medica

  • De rette rammer
  • Biblioteket
 

Et adeligt palæ

Lægeforeningen har haft til huse i palæet Domus Medica siden 1948. Palæet hed oprindeligt Det Plessenske Palæ, da det blev opført efter bestilling af den adelige baron Joseph de Plessen i 1902-06. Den Plessenske familie bestående af Joseph, hans kone Sophie og deres tre børn ønskede sig et hus, der var stort nok til både familien og deres omfattende inventar, og valget faldt på adressen på Kristianiagade.

Nybarok perle i det grønne

Palæet blev opført i den nybarokke stil af arkitekten Gotved Tvede, der var en af tidens mest anerkendte arkitekter. Han modtog efterfølgende en ærespris for bygningsværket. På grund af den hastige byudvikling rådede Tvede familien til at bygge i tre etager i stedet for to, selvom det i begyndelsen var for stort for familien og deres indbo. Palæet blev opført nøjagtigt, som det fremstår udefra i dag.

Dengang var området omkring Kristianiagade en del af det ydre København og lå temmelig øde. Men Østerbro udviklede sig hastigt til et sted for det rige borgerskab, som ønskede at komme tættere på de grønne områder og havet.

 

En familiebolig

Familien de Plessen flyttede ind i 1906 i Kristianiagade 12A og 12B. De kunne i starten ikke bebo hele arealet selv, så de lejede stueetagen ud til diplomatfamilier, som benyttede indgangen fra Trondhjemsgade. Familien selv spredte sig ud over resten af huset og brugte hovedindgangen fra Kristianiagade med den smukke, brostensbelagte gård med bassin og grønne beplantninger.

Store Sal var dengang baronessens to store saloner med fantastisk møblement betrukket med fornem rød damask, ligesom væggene, samt de smukke prismelysekroner, der stadig hænger i rummene i dag. Blå Stue var baronens rolige arbejdsværelse, og Biblioteket var det hyggelige samlingspunkt, hvor familien mødtes foran pejsen, og børnene legede på svalegangen.

Den berømte Varvara Hasselbalch, barnebarn til Joseph de Plessen, blev født i huset i 1920 af forældrene Louise de Plessen og Erik Hasselbalch, som overtog 1. salen, da de blev gift.

Domus Medica i dag

Domus Medica huser i dag ca. 200 medarbejdere fordelt på hhv. Lægeforeningen, Yngre Læger (YL), Foreningen af Speciallæger (FAS) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Flere af etagerne er blevet bygget om til kontorer, men der er stadig flere rum, der fremstår, som da familien Plessen boede her, bl.a. Store Sal, Blå Stue og Biblioteket.

I dag bor Foreningen af Speciallæger og Yngre Læger i stueetagen, Lægeforeningen på 2. sal, Praktiserende Lægers Organisation på 3. sal og Ugeskrift for Læger på 4. sal.

 

Lægeforeningens møde- og selskabslokaler i Domus Medica, Kristianiagade 12, 2100 København Ø